Hvorfor gå til kiropraktor?
Mange patienter kommer pga. akutte smerter i led og muskler, andre kommer for at opnå maksimal bevægelse i leddene eller simpelthen for at opnå generelt velvære.
Hvor længe behøver jeg kiropraktisk behandling?
En del patienter har behov for kiropraktisk behandling for at lindre akutte smerter, andre anvender kiropraktik for at gavne deres generelle velbefindende. Dette kan både være for at mindske risikoen for fremtidige tilbagefald af rygsmerter, men også for at bibeholde det velvære, som opnås når ryggen og nervesystemet fungere optimalt. Da den enkeltes patients behandlingsbehov varier afhængigt af problemets størrelse og patientens evne til at hele, lægger vi os ikke på forhånd fast på et bestemt antal behandlinger.
Hvor lang tid går der, før jeg får det bedre?
Nogle patienter opnår umiddelbart smertelindring ved behandling. I andre tilfælde kan bedring strække sig over uger eller måneder. Mange faktorer påvirker helingsprocessen, bl.a. hvor længe problemet har været der, samt patientens generelle fysiske tilstand og alder.
Hvorfor siger det ”knæk” når kiropraktoren behandler mig?
En kiropraktisk behandling ledsages ofte af en hørbar ”knæklyd”. Lyden skyldes ikke at leddene gnider mod hinanden, men skyldes derimod at bobler fra forskellige gasarter i ledvæsken frigives ved bevægelse. Det er lige så udramatisk som at knække fingre.