Om klinikken
Hvad er kiropraktik?
Bliv klogere på kiropraktik
Kiropraktik er en specialiseret behandlingsform af bevægeapparatet (kroppens led og muskler), som oprindeligt er udviklet i USA gennem mange år.
I dag fremstår kiropraktik som en moderne behandlingsform, der foretages af universitetsuddannede kiropraktorer, som er autoriserede af Sundhedsstyrelsen i Danmark.
Grundig undersøgelse
En kiropraktor beskæftiger sig populært sagt med behandling – herunder undersøgelse, diagnose og forebyggelse – af smerter og nedsat bevægelse i kroppens led og muskler.
Undersøgelsen hos kiropraktoren omfatter en sygehistorie og en grundig undersøgelse af det område, hvor patienten har problemer.
Ofte bliver undersøgelsen suppleret med en røntgenundersøgelse. Kiropraktisk klinik Nørreport har eget røntgenanlæg, så eventuelle røntgenundersøgelser kan foretages på klinikken med det samme.
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 33 13 16 13. Vi har dagligt akut tider.